Igen i år byder Vendsyssel Knivmagerlaug velkommen til Knivtræf i Nord i weekenden den 12. og 13. maj 2018.

Entre for besøgende 20 kr.

Dørene åbnes lørdag kl. 10.00 hvor formanden byder velkommen. Dagen igennem vil der være aktivet i den arbejdende stand, ligesom man kan få fyldt poserne med gode sager fra materialeforhandlere og knivmagere. 

Vi har også vores traditionelle lotteri hvor man kan vinde en kniv fremstillet af medlemmerne af Vendsyssel Knivmagerlaug. Er man heldig kan man få en kniv for en flad 10'er....

Vi sælger de sædvanlige gode pølser med brød. Der er kaffe, kage, sodavand og god fadøl fra Vendia Bryghus, en mørk forårsøl har vi valgt i år.

Der vil i år også være en mindeudstilling med Jens Laage Nielsens knive, venligst udlånt af "Knivper" (Naturgalleriet), ligesom der vil være en udstilling med medlemmernes knive. 

 

Dørene lukkes igen kl. 17.00 blot for at blive slået op igen søndag kl. 10.00 hvor det hele, heldigvis, gentager sig. Vi lukker dørene og siger tak for i år kl. 15.00 søndag.

 

Vel mødt til Knivtræf i Nord 2018 på Knivholt i Frederikshavn.

 

VI glæder os!