Vendsyssel Knivmagerlaug af 1999 er en forening af knivinteresserede, der samles hver tirsdag aften i Sindal Skoles sløjdlokaler og laver “kniv”. Derudover arrangerer vi hvert år Knivtræf i Nord på Knivholt i Frederikshavn. Danmarks største messe for knivmagere.
Flere af foreningens medlemmer er flittige deltagere i knivkonkurrencer i Danmark, Norge eller Sverige og opnår løbende flotte placeringer og hjemtager præmier. 

Lidt forhistorie

1992: På generalforsamlingen i Sindal Jagtforening foreslog Jens Laage Nielsen, at man samledes en aften om ugen for at fremstille jagtknive.

Det blev der tilslutning til og i vinterhalvåret 1992/1993 samledes de første i sløjdlokalet på Sindal Skole.

I løbet af de følgende år øgedes tilslutningen gradvis. Jens Laage Nielsen fungerede som leder og igangsætter.

I sæsonen 1998/1999 spirede tanken om oprettelsen af en selvstændig forening.

Det blev afholdt stiftende generalforsamling i Vendsyssel Knivmagerlaug af 1999, tirsdag den 16. marts 1999 på Sindal Skole. På generalforsamlingen valgtes en bestyrelse på 5 medlemmer. Bestyrelsen blev konstitueret med Jens Laage Nielsen som formand.

Allerede i midten af 1999 drøftede bestyrelsen muligheden for afholdelse af et knivtræf i det kommende år. Det resulterede i det første Knivtræf i Nord, som blev afviklet den 13. og 14. maj 2000 på Knivholt Hovedgård i Frederikshavn. Træffet blev en stor succes med mange besøgende, god stemning og en stor arbejdsindsats fra medlemmernes side.

 

Bestyrelsen: 

Formand: Niels Laage Nielsen Tlf. 51892167
Næstformand:  Niels Kristian Dahl Tlf. 22666705
Best. medlem: Martin Christensen 21564041
Sekretær: Rune Emmersen Tlf. 51905260


Kasserer: Hanne Lauritsen Tlf. 29486174
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
vkml`s konto nr: 9060 4570635579

Medlemskab 350,- kr. årligt

Denne hjemmeside bruger cookies

Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke. Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider.