Knivtræf I Nord - NYT
Sidste nyt om Knivtræf I Nord 2025 10.-11. maj 2025
Så er vi klar med årets deltagerliste - der er både nye ansigter og gamle kendinge. Vi er glade og stolte af at kunne præsentere et bredt udsnit af hvad knivverdenen kan tilbyde:
Bjarne Rasmussen - Bjarne er kendt vidt omkring for sine flotte og karakteristiske knive og klinger. Bjarne mestrer hele processen fra stål til kniv, både smedning og udslibning.
Bjarne vil smede i gården til knivtræf, flere gange i løbet af weekenden
Brian Madsen - en god og trofast ven af Knivtræf i Nord og manden med en enorm samling af knive af alle slags.
Masurbirk.dk - Claus Bjerg - Dansk masurbirk når det er bedst, serveret med god humor og et smil.
Dan Andersson - Klingeudsliber par excellence fra Skåne - har sædvanligvis et stort udvalg af knivklinger, de ligger bare ikke på hans bord i ret lang tid
Dansk Knivforening v/Per Lind - Alle danske knivmageres forening vil være til stede med en stand på træffet.
Danstab - Jens Jørgen Schiermer
Alle knivmagere kender Jens - skal man have stabiliseret råddent træ, oldemors gebis eller en skive rugbrød, så er Jens manden der får det til at ske
Ernst Frandsen - Vores egen smed - Ernst er kendt for sine flotte klinger, men han mestrer hele processen fra stål til kniv, ja sågar et sværd i ny og næ.
Ester Kjærsgaard Kristensen - kunsthåndværker, vi har ladet os fortælle at hun har sten med bronzefigurer med. Vi glæder os til at se hvad det er for noget.
Henning Andersen - Henning’s knive - Dygtig og meget produktiv knivmager, flot læderarbejde.
Henning Bruene, Tyskland, kommer igen med sine flotte damask klinger.
Henning Rohde - Raffir - Raffir, der startede som Sort & Schou under beskedne kår, har vokset sig stor og er i dag en virksom på internationalt niveau. Fokus er på stabiliserede materialer og når man siger materialer, ja så er det materialer af enhver art. Altid spændende at se hvad de har med.
I år medbringer de en særudstilling og holder foredrag om deres produkter. Vi glæder os.
Ib Dyhr - Vores “gamle” formand, en dygtig knivmager og ivrig knivsamler og altid god for en historie.
Jan Arild, Olav Mortensen, Jørn Lund og måske også Inge Onsdalen.
Norske knivmagere og deres danske kammerat, smeden Jørn Lund. Knive, klinger, pauting og prægning i flotteste traditionelle stil.
Jens Arne Rasmussen - JAR Knives Dygtig knivmager med egen stil, tager ofte præmie i knivkonkurrencer.
Jens Rahbek En af Danmarks dygtigste knivmager igennem mange år, tager ofte præmie i knivkonkurrencer med sine flotte knive.
Jirka Cigler - Darken Knife - knivsmed fra Tjekkiet - en lidt anden stil end vi er vant til, meget inspirerende og flotte knive.
JK Knivmaterialer - Karsten møder altid med en kæmpe udvalg af skæftematerialer og klinger, faktisk hel 9 meter stadeplads formår han at fylde med lækre materialer i alle prisklasser.
Jørgen Dobel aka Knivsnedkeren. Jørgen er især kendt for sine meget flotte foldeknive som laves helt fra bunden, men Jørgen mestrer alle facetter af knivmager håndværket. Jørgen deltager på Knivtræf i Nord om søndagen.
Jørgen Hanghoi Knivmager, kursusholder, materialeforhandler, bogforfatter og klingesliber m.m.
Jørgen StenbækJørgensen Knivmager med speciale i finsk inspirerede pukko knive, der laves helt fra bunden. Kvalitet hele vejen igennem. Jørgen er også en kapacitet når det kommer til japanske knive og sværd.
Jørgen Storgaard Materialeforhandler, ofte med nye og finurlige materialer.
Jørn Christensen Knivmager med speciale i samisk inspirerede knive, der laves helt fra bunden. Kvalitet hele vejen igennem.
Keld Lisby – Linaa Dygtig knivmager med egen stil, tager ofte præmie i knivkonkurrencer. Kelds knive laves helt fra bunden.
Ken Persson Dygtig knivmager med egen flot stil og spændende knive. Ken deltager på Knivtræf i Nord om lørdagen.
Kjeld Høgh - dygtig smed og knivmager fra Vendsyssel - altid flotte og spændende knive
Kristian Lund-Jensen - Dygtig knivmager med egen stil, tager løbende præmie i knivkonkurrencer i ind og udland. En meget flittig udstiller.
Maihkel Eklund (S) - Dygtig udsliber af de flotteste klinger. Mangler du en særlig kniv er det hans stand du skal besøge.
Mogens Loft Svendsen - er kendt vidt omkring for sine flotte smedede klinger. Mestrer smedningen fra stål til knivklinge, det er ofte klinger med de flotteste mønstre der kommer ud fra smedien.
Morten Knudsen - MV Knives - produktiv og præmieret knivmager - meget flotte knive.
Native Wood - Materialeforhandler med speciale i det flotteste australske træ
Kniv-Per tidligere Naturgalleriet - Per Albrechtsen er flyttet til Sverige men kommer alligevel den lange vej til Vendsyssel for at være med til Knivtræf i Nord. Per har altid spændende og flotte ting med til knivmageren.
Per Glerup, Per er berømt for sine udslebne knivklinger og knive fra øverste hylde.
Pia og Poul Hansen - Poul laver knive og Pia laver scrim. Begge er meget dygtige til deres håndværk og er trofaste og velkomne udstillere på vores træf.
Poul Strande - Poul lever af at smede klinger og har altid et kæmpe udvalg af flotte klinger med til træf og måske er vi heldige at han også har sin søde hustru og hund med.
Ragnarok Forge, Lukas - smed og knivmager, oprindeligt fra Slovakiet, men bor nu i Danmark. En kærkommen genganger som altid er god for ting vi ikke normalt ser her i landet, f.eks Yakut kniven, selvom han de seneste år har kastet sig over den nordiske kniv.
Steffen Due Fisker - Steffen hader sløve knive, så derfor tilbyder han de første 100 besøgende at de kan få slebet en kniv hver ganske gratis.
Steffen er selvstændig skærsliber og vil du have en kniv der kan kløve et hår, så er Steffen manden!
Stuart Harvey - Dygtig og produktiv Knivmager, og flot læderarbejde.
Tamas Szita - Szita Customs - fra Ungarn. Meget produktiv smed med hovedvægten på meget flotte køkkenknive. Vi se frem til at se hvad han har med.
Tilo Knuth - Vores trofaste tyske ven som har deltaget på træffet i mange år efterhånden, faktisk så mange så han er begyndt at tale dansk. Tilo er dygtig til både at udslibe klinger og lave knive.
Viborg Knivklub - Thomas Reinhold Pedersen fra Viborg Knivklub deltager i Knivtræf i Nord med information om vores midtjyske venners klub.
Roger Wallarna - Vores anden skånske ven, manden med de store næver og et kæmpe udvalg af naturlige og stabiliserede skæfteemner. En trofast udstiller til Knivtræf i Nord. Man skal lige spidse ørene når Roger og Dan taler sammen, skånsk er et sprog helt for sig selv.
“Årets Knivbærer” er tilbage og i år i dobbelt forstand.
Vi er stolte af, at kunne præsentere Årets Knivbærer 2025, Jørgen Skouboe.
Jørgen var Årets Knivbærer i 2007 og kommer nu tilbage for at modtage endnu en kniv i år, hvor det han nok er mest kendt for, nemlig Nak & Æd, lukker og slukker med sidste sæson.
Jørgen vil være til stede på Knivtræf i Nord for at modtage prisen lørdag den 10. maj kl. 11.00
Den tidligere populære knivkonkurrence “Publikumsprisen” bliver i år afløst af knivkonkurrencen “VM i Kniv” og selvom vi har ambitioner må vi nok indrømme at det “kun” er Vendsysselmesterskaberne i Kniv det drejer sig om.
Det er gratis at deltage og man kan se klasserne og reglerne på vores hjemmeside - vinderen præsenteres søndag kl. 13.00 https://vendsysselknivmagerlaug.dk/index.php/knivkonkurrence
Vi er også glade for at kunne præsentere Steffen Due Fisker. Steffen er bidt af en skarp kniv og har netop etableret sig som skærsliber med firmaet Knivslibning v/Steffen Due Fisker.
Steffen er dygtig med en slibesten og Knivtræf i Nord tilbyder sammen med Steffen at de første 100 besøgende GRATIS kan få slebet een kniv. Vil man have slebet mere end een kniv, og det vil vi da opfordre til, betales der efter Steffen’s prisliste.
Vi kan også med stor glæde meddele at Raffir har lovet at komme med en særudstilling med fossiler, stødtænder, dinosaurknogler og andre spændende materialer. Desuden vil Henning Rohde holde et indlæg om de udstillede materialer.
I år vil der være aktiviteter i gården, bl.a. smedning og der vil være arbejdende stande indenfor, hvor bl.a. Vendsyssel Knivmagerlaug vil vise de forskellige processer i fremstillingen af en kniv.
Vi fastholder vores populære tombola hvor man kan vinde en håndlavet kniv - det er flotte knive og tombolaen er altid populær og med god stemning.
Vi er glade for at mange af vores trofaste udstillere og materialeforhandlere allerede har tilmeldt sig og at der er kommet nye til. Vi glæder os til at se jer allesammen igen.
Der vil løbende komme præsentationer af udstillere og materialeforhandlere på vores hjemmeside www.vkml.dk og på Knivtræf i Nord på Facebook, ligesom der vil komme opdateringer når vi har nye aktiviteter og aftaler på plads.